Aarhus Ø:
Det nye, levende centrum

Med lystbådehavnen som nærmeste nabo, den levende by, smukke Riis Skov og en kystlinje, der strækker sig så langt øjet rækker, får du i Z-Huset den mest attraktive adresse i Aarhus - en by, der med sine mange shoppingmuligheder, gourmetrestauranter, kunst på ARoS og koncerter i Musikhuset populært kaldes verdens mindste storby.

Det nye Aarhus Ø er et område i rivende udvikling. Med en ambitiøs udviklingsplan transformeres den gamle havnefront nu til et centrum for kulturelle tilbud og spændende aktiviteter. Snoede gadeforløb, hyggelige cafeer, maritime kolonihaver, et nyt teater, en sandstrand, havnebad og kajakhavn udgør tilsammen en fantastisk promenade i denne enestående del af Aarhus.

Men det er langt fra alt. Strandbaren tilbyder alt lige fra zumba og yoga på den anlagte sandstrand til en kold drink og en let anretning på terrassen. Hop i de blå bølger i Aarhus’ første 500 meter lange åbentvandsbane eller bliv på land og spis frokost på en af områdets lækre fiskerestauranter.

Ubesværet adgang til
Aarhus og resten af landet

Det er let at komme til og fra Aarhus’ nye bydel. Hop på den kommende letbane eller gå den korte tur til banegården og rutebilstationen. Den kommende Marselistunnel sikrer hurtig forbindelse til motorvejen, mens der kun er et par hundrede meter til færgen, der hurtigt fragter dig til Sjællands Odde og Kalundborg.